Vi kan gøre en forskel, når vi gør det sammen!
Sådan lyder hovedbudskabet i kampagnen ”Vi samles” fra BL – Danmarks Almene Boliger. Kampagnen sætter fokus på, hvordan engagement i hinanden og lokalområdet styrker hverdagsdemokratiet og fællesskabet, der hvor man bor.
Det kommer ikke mindst til at ske ved en række folkefestivaler, hvor alle er inviteret – også dem der ikke bor alment. Festivalerne finder sted i Roskilde, Svendborg, Aalborg, Silkeborg og Varde i løbet af foråret.
Her vil man blandt meget andet kunne komme til gratis koncert med Danser med Piger, redde fællesskabet i Nationalmuseets escape room, møde lokale foreninger, høre de unges bud på fremtidens boligområder og tale med sin nabo ved byens længste kagebord.
Hver dag ser vi et stort engagement blandt den 1 million mennesker, der bor i landets almene boliger. Nogle hjælper med lektier i lektiecafeen eller med at sætte naboens lampe op. Nogle sørger for, at affaldet sorteres korrekt eller varetager beboernes interesser i afdelingsbestyrelsen. Andre igen tager en kop kaffe og en snak på trappen.
Alt dét er med til at skabe positive lokale fællesskaber, der giver bedre boligområder, og som er til glæde for den enkelte. Men vi kan gøre endnu mere.
Vi ved, at mistrivsel og ensomhed er stigende i Danmark. En ud af otte føler sig uønsket alene, og har ikke oplevelsen af at være en del af et fællesskab. Flere har mistet troen på, at det nytter noget at tage aktiv del i samfundet. Derfor skal vi samles.
Ifølge BLs formand og direktør i Al2bolig i Aarhus, Allan Werge, er der flere gode grunde til, at BL – Danmarks Almene Boliger inviterer til en samtale om betydningen af at engagere sig og tage aktivt del i både de store og små fællesskaber.
”Først og fremmest fordi hele beslutningsgrundlaget i den almene sektor er demokratisk. Det er beboerne, der er med til at bestemme de afgørende ting. Og så er der et behov for at engagere folk i den demokratiske samtale. Og minde hinanden om, at man har en stemme.,” siger Allan Werge.
Han peger også på vigtigheden af fællesskabet og det sociale liv, der hvor man bor. Det betyder noget, at man kender naboen og tager aktiv del i boligområdet, forklarer han.
”Det giver større trivsel og er med til at forebygge ensomhed. Det at se hinanden, hilse på hinanden og have interesse for hinanden har fordele på så mange parametre, at det næsten ikke kan overvurderes,” siger Allan Werge.
Kontakt:
Rikke Lønne
Afdelingschef
BL – Danmarks Almene Boliger
E-mail: ril@bl.dk
Telefon: 33762072
- Vi sætter fokus på, hvordan vi kan fremme demokratiet i samfundet ved at engagere os mere og på nye måder.
- Vi ved, at mistrivsel og ensomhed er stigende i Danmark. En ud af otte føler sig uønsket alene, og har ikke oplevelsen af at være en del af et fællesskab.
- Flere har mistet troen på, at det nytter noget at tage aktiv del i samfundet. Derfor skal vi samles.
- Sætte fokus vigtigheden af fællesskabet og det sociale liv, der hvor man bor. Det betyder noget, at man kender naboen og tager aktiv del i boligområdet
Folkefestivalerne under 'Vi Samles' er udviklet i et samarbejde mellem BL - Danmarks Almene Boliger og landets boligorganisationer.
Boligorganisationer i hele landet samarbejder med beboere, kommuner, civilsamfund, det lokale erhvervsliv med flere i de boligsociale indsatser om at skabe bæredygtige boligområder, hvor mennesker trives og har de samme livschancer som i resten af samfundet.
Læs om de boligsociale indsatser hos Landsbyggefonden og om det boligsociale arbejde hos BoligsocialNet.
"Fællesskab og naboskab hænger sammen for mig. Vi føler os trygge og hjemme i fællesskabet. Når der er arrangementer, møder vi mange op, fordi vi gerne vil engagere os. Derfor kommer vi unge også til at deltage i folkefesten." Emma, 15 år.
Hver dag er der et stort engagement blandt den 1 million mennesker, der bor i landets almene boliger. Alt dét er med til at skabe positive lokale fællesskaber, der giver bedre boligområder. 'Vi Samles' sætter fokus på engagementet og hylder det gennem fem folkefestivaler.
Allan Werge
Formand for BL - Danmarks Almene Boliger
”Vi samles” fra BL – Danmarks Almene Boliger. Kampagnen sætter fokus på, hvordan engagement i hinanden og lokalområdet styrker hverdagsdemokratiet og fællesskabet, der hvor man bor. Det hylder vi.
Christina Ove Holm
Kommunikationschef
coh@bl.dk
+45 40926709
Rikke Lønne
Afdelingschef
ril@bl.dk
+45 33762072
BL - Danmarks Almene Boliger
All rights reserved © 2023